Vi er stadig godt i gang med vintertræningen.
Der bliver svedt i spinningslokalet hver tirsdag og torsdag, hvor spinnings instruktørerne Michael og Henrik ikke lader medlemmerne komme sovende til det. Der bliver bl.a. trænet ftp-test og nogle har interne konkurrencer om at træde flest watt, men der er også plads til hygge, da det sker at der deles flødeboller ud, eller som til december afslutningen, hvor der var kransekage efter træning.
Zwift-gruppen holder også træningen ved lige de to dage om ugen, hvor gruppen følger kaptajnen Jespers træningsprogram bestående af diverse workouts og klubmesterskab. Zwift-gruppen træner hver især hjemme på deres hometrainer, men der kommunikeres på skærmen, hvor der kommer gode råd eller diverse small talk.
Begge tilbud kræver medlemskab i klubben og tilmelding til hver træning.
Udendørssæsonen starter tirsdag den 31. marts 2026 kl. 17.30 (hvis vejret tillader det).
Bestyrelsen arbejder på at afholde Stjerneløbet igen, og pt er der tale om søndag den 19. april (endelig dato/bekræftelse kommer)
Bestyrelsen.
