Varme dage, nogen gange sommerregn, tid til dage i haven og ferie med familien. Men vi holder ikke sommerferie i cykelklubben, så kom endelig ned tirsdage og torsdage, hvor der er afgang kl. 17.30 og kør med. Søndage er der afgang kl. 9.00.
Savner du et fællesskab at cykle med, måske et fællesskab om god træning, så er du velkommen til at møde op og køre med os før du beslutter, om du vil være vores nye klubkammerat.
Her er plads til sociale ture, vi har træningspas med intervaller og hastighed, der kan blive sludret, men også koncentration om korrekt træning.
Når du er blevet medlem af klubben, kan du komme med i vores Facebook gruppe, hvor der bliver slået begivenheder op med træning, her bliver der lagt billeder op for dagens tur eller skrevet et par ord om dagens tur.
Vi ses
TIK Motionscykling
