Referat fra Generalforsamling 2023

Taastrup TIK-Motionscykling
www.taastrup-motionscykling.dk
Formand: Doris Bønløkke Hansen

Referat fra Taastrup TIK-Motionscykling Generalforsamling.
Generalforsamlingen blev afholdt d. 13 februar 2023, kl. 19:00 i TIK’s klubhus.

1. Valg af dirigent og stemmetællere.
Lars Monberg blev valgt som dirigent.
Lars Monberg kunne konstatere, at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt og kan dermed
godkendes.
Der blev valgt to stemmetællere, som blev Uno og Christian, disse to kom frem til at der var
mødt 24 op til generalforsamlingen, som alle var stemmeberettiget.

2. Valg af referent.
Jørgen Wiene Ovesen meldte sig, og blev valgt.

3. Bestyrelsens beretning for 2022 ved formand Doris Bønløkke Hansen.
Bestyrelsens beretning blev taget til efterretning af generalforsamlingen, med en kommentar
fra Christina om at der godt kunne være nævnt at der var afholdt et kaptajnskursus som var
meget vellykket.

4. Godkendelse af revideret regnskab ved bestyrelsesmedlem Jørgen Hansen.
Jørgen gennemgik regnskabet og forklarede nogle af punkterne som er beskrevet under noter
til regnskabet, men her uddybet.
Sponsorindtægter på 9559 er tilskud til Conventus kurser, Administrationsomkostninger
1224 er til ForeningLet, Gebyrer 1940 er til Bank. Og Gæld 3000 er fordi regningen for et
Conventus kursus først blev modtaget i 2023.
Vedrørende budget i regnskabet, var det et budget fra 2021 og ikke 2022, dette fordi budget
for 2022 ikke var lagt ind i ForeningLet, hvorfor det vat tal fra budget 2021 der blev vist.
Regnskabet blev taget til efterretning af generalforsamlingen uden kommentarer og dermed
godkendt.

5. Godkendelse af budget for 2023, herunder fastsættelse af kontingent, ved
bestyrelsesmedlem Jørgen Hansen.
Budgettet for 2023 blev taget til efterretning af generalforsamlingen, med en kommentar fra
David om hvorfor vi beregnede et overskud på kr. 5000 i stedet for at bruge af formuen.
Jørgen Hansen opfordrede i den forbindelse alle til at komme med forslag til hvad vi kan
bruge vores penge til.

6. Behandling af indkommende forslag.
Der var ikke indkommet nogen forslag.

7. Valg til bestyrelsen.
Formand: Doris B. Hansen vælges på lige årstal, derfor ikke på valg.
Næstformand: Jørgen W. Ovesen vælges på ulige årstal, derfor på valg, Jørgen er villig til
genvalg. Jørgen W. Ovesen valgt.
Kasserer: Vælges på ulige år, dette er et ny valg, bestyrelsen foreslår Jørgen Hansen, som
er villig til valg. Jørgen Hansen valgt.
Bestyrelsesmedlem: Tina Gensø vælges på ulige årstal, Tina er villig til genvalg. Tina Gensø
valgt.
Bestyrelsesmedlem: vælges på lige år, men da Jørgen Hansen blev kasserer, så blev der
valgt en for et år, Kaj Laursen meldte sig og blev valgt.
Suppleant: vælges for et år ad gangen. Gitte Jakobsen meldte sig og blev valgt.

8. Valg af revisor for 1 år og revisorsuppleant for 1 år, dog max 5år i træk.
Revisor: Steen Dolberg, Steen har været revisor i 2 år og er villig til genvalg, Steen Dolberg
blev valgt.
Revisorsuppleant: John Christensen der stopper. Jørgen Nielsen meldte sig og blev valgt.

9. Eventuelt.
Christina vil gerne være kaptajn for et begynder hold, evt. om onsdagen. Bestyrelsen vil
invitere Christina med til næste bestyrelsesmøde, hvor vi kan aftale hvordan vi kan få fat i
ny begyndere, f.eks. ved en artikel i lokal avisen. Og flere hilste initiativet velkommen.
David opfordrede medlemmerne til at melde sig til Mallorca turen (maj), der var nok
mulighed for at flere kunne komme med.
Jørgen Hansen opfordrede medlemmerne til at melde sig til Italiens turen (september),
man kan læse om den på vores hjemmeside ”Tour De Dolomitte 2023”.
Doris bragte til diskussion om f.eks. spinning instruktørerne skulle have en egentlig betaling
for deres arbejde. Dette blev diskuteret livligt. Alle mente, at det ikke vil være rimeligt, da
mange gør et stykke frivilligt arbejde for klubben, f.eks. kaptajnerne, webmaster og
bestyrelsen som ikke honoreres.
Der blev givet udtryk for at der bør være en erkendtlighed til de der gør et stykke arbejde
for fællesskabet. Bestyrelsen vil tage en snak om niveau for en sådan erkendtlighed i 2023.

Til slut havde Tina den ære at overrække en flaske rødvin til 8 af klubbens medlemmer, 8
som har gjort en extra stykke frivilligt arbejde.
Werge for at være kaptajn for hold 2.
Leif for at være kaptajn for hold 1.
Tommy for at tage tørnen i klubhuset.
Steen for at være revisor.
Doris for den ekstra indsats hun har ydet i bestyrelsen, da vi ikke havde nogen kasserer.
Lars Monberg for at varetage dirigent jobbet.
Henrik for at være spinninginstruktør, var ikke tilstede, får den til spinning.
Flemming for at være spinninginstruktør, var ikke tilstede, får den til spinning.