Er du klar til sæson 2025 – ellers er muligheden der søndag den 13. april, hvor vi skyder sæsonen i gang med vores lokale Stjerneløb.
Uanset om du har cyklet før eller ej, eller det er længe siden at du har dyrket motion, måske har du holdt træningen ved lige med spinning eller Zwift, så kan du deltage i Stjerneløbet.
Ruten er i alt 31 km. Og du kører i eget tempo. Stjerneløbet starter kl. 10.00, hvor vi alle bliver sendt afsted ud på ruten. Der er start og mål: Tingstedvej 45, (Stærkende), 2640 Hedehusene.
Det er dig frit for om du vil deltage for sjovt eller om du vil forsøge at blive den hurtigste på ruten. Der er lodtrækning om gavekort blandt alle deltagere.
Der er også mulighed for at møde op ved vores mødested i TIK Hallerne, hvor de fremmødte cykler i fælles trop ud til start. Der er afgang fra TIK kl. 9.00.
Er du allerede medlem af cykelklubben, skal du tilmelde dig via Facebook. De der ikke er på Facebook må give en besked til enten Jørgen Hansen eller Tina Gensø. Er du helt ny og gerne vil møde os denne dag, kan du møde op i TIK eller ude ved start i Hedehusene.
Vi ses
Bestyrelsen