Referat Bestyrelsesmøde den 9. september 2024

Referat Bestyrelsesmøde den 9. september 2024

Tilstede:            Kaj, Jørgen O, Jørgen N, Gitte, Doris og Tina

Afbud:               Jørgen H

Referent:           Tina

Opfølgning

Hjemmesiden blev i sommers opdateret og vi mærker betydningen af, at hjemmesiden virker. Det er indgangsvinklen for nye medlemmer, så det er vigtigt, at siden virker imødekommende. Gitte og Jørgen O hjælper med at tilrette hjemmesiden.

Der er kommet 3 nye medlemmer inden for den seneste tid. Velkommen til jer.

Udover Leif som er flink til at tage kaptajn rollen på sig, har også Kaj og Jørgen H været aktive som kaptajn og turguide. Det har stor betydning for træningen, at der er nogen der vil påtage sig rollen. Stor tak til jer.

Trænersituation for hold 1 og 2

Kaptajnerne på Hold 2 har desværre været ramt af skader og personlige forhold der har gjort, at Jørgen Nielsen og Michael W ikke har kunne deltage i træningen gennem sæsonen. Hold 2 har manglet/savnet en kaptajn/turguide og har efterspurgt dette. Et par stykker fra klubben har hjulet nogle gange, og der er blandt andet trænet teknikkørsel som svingteknik, rulleskift mv. Dette har Hold 2 udtrykt stort tilfredshed med, og der har været god stemning.

Jørgen Nielsen melder sig klar til kaptajn rollen på Hold 2 til næste sæson, hvor det primært er tirsdage der lægges vægt på og Jørgen vil forsøge at lægge træningen op som en begivenhed på Facebook.

Jørgen Hansen har gennem sensommeren taget kaptajn rollen og lykkedes med at kombinere træningen for Hold 1 og Hold 2. På denne måde kan Hold 2 deltage i turen/ruten så længe de har lyst og mulighed for at køre fra. Dette har være super vellykket og vi har været op til 17 deltagere flere gange til træningen.

Spinning

Tirsdag den 1. oktober 2024 starter vi spinning op på Parkskolen.

Henrik er vores tirsdags instruktør – vi glæder os til at se Henrik igen.

Desværre har Flemming valgt at trække sig som vores torsdags instruktør, dette er vi rigtig ærgerlige over, da mange medlemmer er glade for spinning både tirsdag og torsdag. Vi vil derfor række ud til medlemmerne og høre, om der er en eller to der vil tage rollen som spinningsinstruktør om torsdagen.

Klubmesterskab og grill på Gården

Lørdag den 28. september runder vi udendørs sæsonen af med sidste afdeling af vores klubmesterskab. Vi skal køre en enkeltstart, en rundstrækning på ca. 7 km. Alle er velkommen til at deltage uanset, om man har deltaget eller ej i tidligere afdelinger.

Bagefter mødes vi på Gården, hvor klubben byder på grill og drikke.

Finn Emil har sagt ja til at hjælpe som flagpost. Er der en enkelt der har lyst til også at være flagpost, hører vi gerne fra dig.

Vi har brug for en/to stykker til at hjælpe med at tage tid på de enkelte der kører rundstrækningen. Vi hører gerne fra dig, hvis du vil hjælpe.

Der kommer begivenheder på Facebook (Doris) i forhold til tilmelding til klubmesterskabet og spisning på Gården.

Klubaften 14. oktober

Med vintersæsonen bliver det tid til vores klubaftner. Vi mødes mandag den 14. oktober, 11. november og 9. december. Januar springer vi over og februar ligeledes da vi har generalforsamling der. Sidste klubaften er i marts 2025.

På en klubaften har du mulighed for at møde dine klubkammerater, få en god cykelsnak eller høre om et emne.

  1. oktober lægger vi op til at tale om klubtøj og gennemgang af oprettelse og brug af begivenheder på Facebook.

Vi beholder nuværende tøjleverandør, da det ellers vil betyde en stor opgave i at få lavet skitser der skal godkendes mv.

Vi har ikke fået endelig bekræftelse fra tøjleverandøren om de tilbyder tøjprøvning denne gang. Hvis ikke vi kan låne en prøvekasse foreslår vi, at på næste klubaften, tager man en ren jersey med, som andre kan prøve for at finde sin størrelse, da vi har fået nye medlemmer som ikke har en TIK jersey.

Sidste gang fik Jørgen forhandlet sig frem til en samlet bestilling og samlet fremsendelse af tøj for at holde forsendelsesudgifterne nede. Vi har ikke fået bekræftelse på, om det kan lade sig gøre denne gang, men Jørgen går i dialog med leverandøren om dette.

Emner til øvrige klubaftner kunne være gennemgang af cykelcomputer og hvordan laver du en rute til din cykelcomputer via Ride with GPS eller strava.

Antal medlemmer i klubben

Vi har registreret 70 medlemmer af klubben.

Tilskud til cykelløb 2024

Bestyrelsen har lagt op til, at der kunne søges om tilskud til enkelte cykelløb. Kravet er, at man kører i TIK-cykeltrøje. Eneste løb hvor der er kommet ansøgninger fra, er Grejdalsløbet.

Næste bestyrelsesmøde er mandag den 14. oktober 2024 kl. 17.30 TIK klubhus.