Sommerhilsen

Grundet omstændighederne med pandemien i verdenen, har mange været nødsaget til at finde alternative feriedestinationer. Den planlagte rejse sydpå er måske aflyst, eller man har selv fravalgt rejsen til udlandet, for ta minimere risikoen for smitten.

Desværre er det bare ikke sådan, at Covid-19 holder sig fra Danmark, og vi ser stadig tilfælde herhjemme, hvor smitten er i udbrud.

For deltagelse i træning med klubben er retningslinjerne i forbindelse med Covid-19, at man kun møder op, hvis man ikke har symptomer på sygdom, herunder feber, ondt i halsen, tør hoste, næse der løber, træthed. Listen er ikke udtømmende.

Medlemmerne har været rigtig gode til at overholde retningslinjerne og vi har ind til videre ikke hørt om smittede medlemmer i klubben. Denne gode indstilling og positive statistik skal vi holde fast i.

Bestyrelsen vil gerne opfordre til, at du mærker rigtig godt efter når du er hjemvendt fra ferien, og overvejer om du har været i risiko for smittefare. Hvis du er det mindste i tvivl, så skal du blive hjemme og overholde de 14 dages karantæne, inden du kommer til træning.

OBS. Der går i gennemsnit 5-6 dage, fra en person bliver smittet med virussen, til vedkommende mærker symptomer, men der kan godt gå op til 14 dage.

Nyhedsbrevet

Du kan på klubbens hjemmeside melde dig til at modtage nyheder, orienteringer mv direkte i din indbakke. Tilmeld dig på hjemmesidens forside.

Hilsen Bestyrelsen